Set på catwalken – nu smykkestylet….

Endnu en modeuge er løbet over stok og sten – og jeg har været ude at se nogle super smukke og meget forskellige AW-14 shows. Jeg tænker jo – sjovt nok – i smykker, og da den rette smykkestyling understreger det enkelte look, har jeg fundet mine favoritlooks fra de følgende fem shows – Kopenhagen Fur, Est. 1995 Bendikte Utzon Wardrobe, David Andersen og Munthe.

Kopenhagen Fur – åbningsshowet

blog_KF01

Traditionen tro blev modeugen skudt i gang med Kopenhagen Furs storslåede show i Rådhuset. Et totalt must-see show, og et sandt tilløbsstykke for kendisser, modepresse etc. Showet i år var med fokus på dansk/kinesisk fusion – og derfor havde tre danske designere og tre kinesiske designere designet hver deres kollektion til showet. Mit favorit-look var en lang pelskjole designet af kinesiske Jamy Wee.

Den smukke pelskjole smykkestyler jeg med sølvsmykker – det understreger det rå look, og de store bevægelige øreringe passer perfekt til pelsens “luftige” udtryk.

Øreringe (3099 kr.), halskæde – firkløver beklædt med hvide topas ædelstene (1849 kr.), armbånd – med hvid topas ædelsten (2449 kr.), signetring med POWERtegnet (2049 kr.) og LOVE-ring (599 kr.).

Est. 1995 Bendikte Utzon Wardrobe

blog_utzon01

Jeg er og bliver helt vild med Benedikte Utzons smukke sager – og hun bli’r i den grad bedre og bedre. Hun har virkelig styr på hvad der fungerer i pels og læder – men hun slog til dette show fast, at hun i den grad også har styr på resten og virkelig mestrer at designe smukt tøj der både er trendy, feminint og råt. Mit favoritlook er dette med de mørkeblå shorts, den smukke flæsetop og så en oversize pels. Super cool – og læg mærke til matchet med de røde sko! For at understrege lookets rå kant vil jeg smykkestyle det med sorte sølvsmykker med blåt udtryk qua lapis og blå topas ædelstene kombineret med hvide topas ædelstene – og et bredt armbånd.

Øreringe med blå lapis lazuli, blå topas og hvide topas ædelstene (4999 kr.), Halskæde med blå lapis lazuli omkranset af hvide topas ædelstene (3849 kr.), ring med blå lapis lazuli ædelstene (1499 kr.), ring med hvide topas ædelstene (1499 kr.) – samt bredt armbånd (2999 kr.).

David Andersen

blog_david

Den talentfulde designer David Andersen er kendt for sin rå stil, og skuffede ej heller til sit show på Rådhuset. Det var et totalt gennemført show, og stilen ligeså. Mit favoritlook er super råt med læderleggings, højhalset trøje og en pelsvest. Uden på pelsvesten sad et bælte med bredt metalspænde – som på ultra elegant vis bryder det sorte look, og giver et overraskende feminint twist. Jeg vil smykkestyle looket med rosa forgyldte smykker kombineret med den metalliske pyrit ædelsten. Halskæden skal sidde tæt oppe ved kraven – og de nye dobbelt- og tripleringe klemmes sammen om fingrene. Perfekt look!

Halskæde (2199 kr.), øreringe med pyrit og røgtopas ædelstene (2599 kr.), dobbeltring med pyrit og røgtopas ædelstene (3799 kr.), triplering med pyrit, hvid topas og røgtopas ædelstene (3199 kr.).

Munthe

blog_munthe

YES, navnet er nyt – Munthe er nu UDEN Simonsen. Og det må siges at være en succes. Jeg havde forventet mig et show med typisk “Munthe & Simonsen”-bohemelook. Men der tog jeg fejl, for det var på ingen måde som tidligere – selvfølgelig kan man fortsat se bohemestilen gå igen – men nu er det med mere elegance og kant. Jeg var helt vild med rigtig mange af designsene – men min klare favorit er denne med den store rosa sweater og de løse showets. Mega cool – og jeg vil klart kombinere det med sorte sølvsmykker for at understrege det rå – og så flere kæder sammen. OG en kvinde der rocker dette look – hun er da en POWERkvinde, ja tak! Kombineret med pyrit ædelstenen er looket råt og elegant.

Øreringe med pyrit (2649 kr.), halskæde med stort POWERtegn og lille rund pyrit ædelsten (1949 kr.), halskæde POWERtegnet indgraveret (1649 kr.), dobbeltring med pyrit og hvid topas ædelstene (3799 kr.), LOVE-bangles (2349 kr. pr stk).

 

Det var mine bud på et par looks fra catwalken smykkestylet – gad vide hvad de fem forskellige designere vil synes om mine valg… Hvad synes du?

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top