Klar til OSCAR 2014?

Så er der ikke mange timer til årets største award show uden sammenligning løber af stablen – nemlig The Oscars 2014. Showet finder sted i Hollywood natten mellem d. 2/3 marts dansk tid – TV2 transmitterer direkte fra det storslåede show. Hvem der bliver årets skuespiller, årets film etc. – og om vi mon vinder en statuette til Danmark, det er selvfølgelig spændende.

Men men men – jeg glæder mig nu ALLER mest til, at se de smukke kvindelige skuespillere træde på den røde løber, se deres kjoler og ikke mindst deres match af smykker til kjolerne. Hvis der er én ting der er helt sikkert, så er det, at ALLE der træder på den røde løber i den grad, har tænkt over hvad de bærer. Det gælder ikke bare om at se godt ud, det gælder om at se godt ud på en NY måde, skille sig ud fra de andre, give den lidt gas – men samtidig også være klassisk og smuk – selvfølgelig i en lang kjole.

Inden vi når til morgendagens kjoler og funklende smykker – så lad os drømme. Tænk hvis VI skulle til OSCAR – åååh ja, det ville da være for vildt. Jeg drømmer mig til Hollywood, har fået Oscar-feber og fundet fire eksempler på kjoler der ville egne sig til The Oscars – matchet med de perfekte smykker. Se lige hvor stor forskel smykkerne gør – uanset om det er fra sølv- eller diamantkollektionen.

Pucci – blondedrømmen

oscar01

Blå er særligt IN for tiden, og denne smukke PUCCI-kjole er helt i tråd med tidens blå tendens. Jeg ville bryde det blå look med store funklende diamantøreringe (31.499 kr.) med den smukt changerende labradorit ædelstenen i blå/grønlige nuancer. Perfekt til øreringene er den store “måne”-diamanthalskæde (22.549 kr.) og så to store diamantringe med grøn onyx ædelstene – den firkantede (5299 kr.) og den dråbeformede (2699 kr).

Gucci – guldlooket

oscar02

Gucci  er kendt for sin skødesløse ekstravagante attitude – og denne smukke kjole er ingen undtagelse. Kjolen vil uden tvivl skabe opmærksomhed på den røde løber og fange fotografernes blitz. Perfekt til kjolens guldlook er den fantastiske “metalliske” pyrit ædelsten, som jeg her har valgt, at bruge i et par rosa forgyldte øreringe (4499 kr.) – kombineret med røgtopas og hvid topas – samt en funklende halskæde med små hvide topas ædelstene omkring den store pyrit (3849 kr.). Det rosa forgyldte look er en super elegant kontrast til guldkjolen – og den store diamantring der kombinerer rosaguld, rødguld og hvidguld samler looket (102.499 kr.). Diamantarmbåndet (12199 kr.) giver sættet kant.

Den sorte….

oscar04

Vi kommer helt sikkert til, at se en del sorte kjoler på den røde løber – det er et sikkert hit. Afgørende er det så hvilke smykker der matches til kjolen, der ikke behøver koste en million, for at ligne en million. Jeg har fundet denne kjole på ASOS – og med de perfekte diamantsmykker, ja så ligner den en million. Jeg har valgt det mere klassiske look med et par diamantøreringe med perler (18.399 kr.), diamanthalskæde med hvid agat (6149 kr.) – samt to diamantringe, den dråbeformede med fire opal (6299 kr.) og den firkantede med hvid agat (5299 kr.). Prikken over i’et er de to diamantarmbånd – det tynde (22.699 kr.) og det brede (74.199 kr.).

Den vovede…

oscar03

Denne kjole er for den modige – og måske yngre skuespillerinde, hende der tør skille sig ud. Kjolen er lang – men gennemsigtig fra knæene og ned, jeg er vild med det trendy look. Kjolen er fra BCBG Max Azaria, der er kendt for deres smukke og farverige designs. Jeg kører det trendy look helt ud og kombinerer kjolen med øreringe (2999 kr.) og halskæde (1749 kr.) med peach moonstone i sort sølv for et råt look – MEN matchet med det brede diamantarmbånd med citrin (49.999 kr.), samt den dråbeformede diamantring med carneol (2699 kr.), bliver looket eksklusivt og elegant. Klar til Oscar…

Hvad siger i til de forskellige looks – ville de mon tage sig godt ud på den røde løber til The Oscars 2014?

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top