Har du hørt om “ministersløjfen”? Der har alle vi med mødre +50…. For ja, der var engang hvor det var særlig smart at binde silketørklædet HELT op i halsen og slutte med en lækker sløjfe… Hvis du fornemmer ironien – så er det ikke helt forkert, og jeg må hellere sige undskyld til min mor, der lidt tages som “gidsel” nu. Det var nok min mors mange “ministersløjfer”, der har gjort, at jeg ikke her heeeeelt vild med dem. Og hvorfor så en lang smøre om dette? Jo, fordi det KAN være tjekket med en sløjfe i halsen – bare sørg for at binde den på en “rå” måde. Præcis som jeg her har bundet sløjfen og “gemt” knuden på skjorten – vupti, så er det super råt med noget i halsen. Enig?
Stylingtippet er – udover at binde knuden på den rå måde – smykkerne. Mange mener – fejlagtigt – at hvis der er noget i halsen, så skal der ingen halskæde på. Men come on, bærer du heller ikke halskæde til en højhalset trøje? Nååå ja, det er også rigtigt – det ER smykkerne der understreger looket – det gælder også her, inklusiv halskæden. Tricket er en lang rå halskæde, enkle øreringe, ringe og armbånd. Perfekt!
Smykkerne
- GODDESS øreringe med labradorit ædelsten i sort sølv (1699 kr.)
- MEDALION halskæde i sort sølv (1749 kr.)
- PYRAMID armbånd i sort sølv (999 kr.)
- BLACK GLORY diamantring i sort sølv med 0.4 carat singlecut diamanter og hvid topas ædelsten (3849 kr.)
- CROSSOVER diamantring med 0.82 carat singlecut diamanter i sort sølv (5499 kr.)
Silketoppen er fra Cacharel, læderleggings fra Gerard Darel og ballerinaer fra Jimmy Choo – købt hos Kassandra Sko.