What a party;)

føs01

Jeg siger det bare – HVOR mange fester er du til, hvor der er gang i dansegulvet kl 20.30? Ikke mange vel…. Men til min 30 års fødselsdagsfest på Cafe Victor sidste uge – der var der TOTAL gang i dansegulvet allerede kl 20.30. Hvordan vi fik det til at ske? Jamen, udover en bunke dejlige og glade gæster med super energi – så havde jeg sammen med min veninde Claudia Rex fået den idé, at når sangen “Macarena” af “Los del Rio” blev spillet, så skulle ALLE danse… Det var tydeligt, at alle synes det var sjovt – vi lavede en fest i festen, og takket være de super gode DJ’s Christoffer og Sebastian fra Mcproduction, så fortsatte dansen til langt ud på natten.

Af lækkerier til festen havde Cafe Victor sørget for lækre tapas, Annemette Voss – vinder af “Den store Bagedyst 2013” – havde kreeret de smukke og meget lækre lagkager, Simply Chocolate forkælede med lækkert chokolade – og så var der bobler fra Paul Louis, og Bulldog London Dry Gin sørgede for perfekte G&T mixet med Fever-Tree Tonic fra Secret Kitchen.

Som altid går jeg jo SINDSYGT meget op i udsmykningen – lige meget hvilket type event jeg holder, så er det vigtigt der er en rød tråd gennem det hele. Min føs’dag var med balloner som tema – så livsbekræftende og sjovt, uden at være for “barnligt”. Alle gæster skulle derfor medbringe en smuk ballon – hvilket i sig selv gjorde festen farverig. Men derudover havde blomsterdesigner Annette von Einem stået for smukke blomsterdekorationer, med ja – balloner involveret. ALT var perfekt, og jeg var meget glad – Annemette Voss’s lagkager med balloner, perler og ædelsten toppede det hele. Ingen var i tvivl, det var en smykkedesigner med sans for detalje og kvalitet der havde fødselsdag;) Fotograf Peter Dahlerup sørgede for at forevige festen med flotte billeder.

Mit look

føs02føs03

Min 30 års fødselsdag er jo noget særligt – den første “rigtige” runde fødselsdag. Min familie betyder alverden for mig, de er mit kærlighedsværn. Desværre mistede vi min mormor for fem år siden, og ja hun var 81, men det er ligemeget – for selvom vi har haft rigtig mange gode stunder sammen, som jeg er dybt taknemmelig for, så er det aldrig nemt at miste, og hun er fortsat savnet. Derfor bar jeg til min fest samme kjole som jeg havde på 1,5 år inden hendes død – nemlig til hendes 80 års fødselsdag. Så der var meget symbolik i min Betsey Johnson kjole – der heldigvis også var flot;)

Skoene var fra Sergio Rossi købt hos Kassandra Sko. Mit hår var sat af Maria Vesti – og makeuppen lagt af Karina Bredahl fra BeautyInk med bareMinerals produkter. Både Maria og Karina havde også dullet min mor op.

Smykkerne var enkle – og jeg havde selvfølgelig en POWERkæde om halsen – denne aften som “dog-tag” i rosa forgyldt sølv (1649 kr.). Kombineret med den var en enkel lang halskæde med dråbeformet diamantvedhæng (er snart på webshoppen).

Øreringene var de smukke store diamantøreringe med multi-color safier og 2.40 carat singlecut diamanter i sort sølv (19.749 kr.).

Om håndleddet bar jeg to helt enkle diamantbangles i sort sølv og 14 karat guld ? et bredt med 7.5 carat diamanter (74.199 kr.) og et tyndt med 2.75 carat diamanter (22.699 kr.).

På fingrene bar jeg på den ene hånd den smukke store diamantring med 2.35 carat brillianter i 14 karat hvidguld (139.999 kr.) og den enkle signet-ring med en lille diamant i 18 karat hvidguld (34.199 kr.) ? på den anden hånd min klassiske brilliant-ring  ki 18 karat hvidguld (pris på forespørgsel) sat sammen med det enkle ringbånd med 1.07 carat brillianter i 18 karat hvidguld (27.499 kr.) og det enkle mere rå ringbånd med 0.5 carat singlecut diamanter i sort sølv (3499 kr.), kombineret med den runde enkle diamantring i 18 karat hvidguld med 0.343 carat brillianter (20.999 kr.)

Lidt fra festen – der var gang i den…

føs04føs05føs09føs10føs07

 

Vil du se mere fra festen – så se flere billeder på FACEBOOK, men se også denne super lækre video lavet af Billed-Bladet / Birger Storm Production.

TAK for festen – nu nyder jeg at være 30, og glæder mig til at fejre min 31 års om under et år…;)

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top