At være praktikant

Der kører netop nu debat om det at være i praktik hos JEWLSCPH. Jeg kan på ingen måde  genkende det billede som Ekstra Bladet og journalist Cecilie Guldberg forsøger at tegne af JEWLSCPH.

Som praktikant hos os bliver man en del af et team, vi løser opgaver sammen og gør en dyd ud af, at sørge for, at praktikopholdet er relevant og spændende. Vi har gennem tiden haft mange praktikanter, som har været meget tilfredse og flere har fået rigtig fine karakterer i de opgaver de har skulle skrive om opholdet. Vi har på intet tidspunkt modtaget klager fra hverken praktikanter eller fx KEA – ej heller dem, som nu stiller sig frem i  Ekstra Bladet s artikel af journalist Cecilie Guldberg efter, at Cecilie Guldberg på Ekstra Bladet har efterlyst sådanne utilfredse praktikanter.  Jeg går da også ud fra, at hvis ikke KEA mente deres praktikanter fik noget ud af opholdet, så ville de ikke fortsat sende praktikanter ud til os?! Hvad angår Sofie Vammen der udtaler sig, så undrer det mig, at hvis hun er så utilfreds, hvorfor valgte hun så at sige ja til en efterfølgende fastansættelse. Udover Sofie har vi desuden haft ansat flere andre praktikanter efterfølgende og været glade for dette.

Uanset hvad, så er vi en lille virksomhed og selvfølgelig er der praktiske opgaver for alle. Praktikanter, ansatte og ikke mindst mig selv. Ikke mindst skal man rydde op efter sig selv. Også på toilettet. Rengøring har vi selvfølgelig professionel hjælp til. Så diverse kommentarer om, at et praktikophold hos os handlede om at rense toiletter, vaske bil og opvarte mig? Det er jeg uforstående over for, og undrer mig at Zahra Sophia Nina Larsen ikke har sagt noget undervejs. Amanda Winther Due nåede kun at være hos os et par uger, og eftr gentagne gange at have spurgt hende hvad hun gerne ville lave af opgaver og med et svar “det ved jeg ikke”, så blev vi enige om at stoppe praktikopholdet. Jeg er bange for, at Amanda Winther Due troede der var mere glamour over at være hos os, end der er. Det er hårdt arbejde for os alle – hver dag.

Hvis folk er utilfredse, bør de selvfølgelig fortælle dette undervejs og ved vores evalueringer. Det er useriøst at komme lang tid efter gennem medier med sådanne besynderlige udtalelser. Derudover er det vigtigt at slå fast, at et praktikophold er frivillig valgt – ingen tvinger nogle til noget. Men et praktikophold kan lære den enkelte noget de ellers ikke ville få mulighed for. Igen er Sofie Vammen et godt eksempel – hun ønskede at prøve kræfter med PR- og marketing frem for hendes tandlægestudie. Ikke lige det oplagte skift – men hos os fik hun mulighed for at prøve det af og se om det var hende. Det siger sig selv at det også kræver en del ressourcer fra vores side at oplære en novice på denne måde, men det gør vi gerne og tager stort ansvar herfor.

Derudover ønsker vi ikke at udtale os om personforhold og enkelte ansættelser. Vi er glade for praktikanter, gør os meget umage for at skabe nogle ordentlige rammer for dem og ønsker fortsat gode og arbejdssomme praktikanter hjertelig velkommen. Er man utilfreds med sine forhold er det ikke Ekstra Bladet (og her journalist Cecilie Guldberg) man skal gå til, men os det drejer sig om. Vi har gennem tiden ikke modtaget sådanne klager og vil selvfølgelig fortsat gør os umage for at skabe gode rammer. For praktikanter, ansatte, vores samarbejdspartnere og kunder. Mere har jeg ikke at sige i den sag. Min sidste kommentar er og bliver – karma, det er det jeg lever efter og tror på. At vi skal opføre os ordentligt over for hinanden, det er det afgørende for et godt liv, og arbejdsliv.

Nå ja lige en sidste lille pointe – Ekstra Bladets journalist Cecilie Guldberg skriver her lidt om hendes egen praktik. Læs HER:

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top