De seneste år har vi (herunder mig personligt) været udsat for chikane og personlig forfølgelse fra pressens side. Utvivlsomt tidvist baseret på plantede historier fra fx konkurrenter og ikke mindst haters.
Nok er nok!
Her til morgen modtager jeg en mail fra journalist Jonathan Lundgren Larsen (nu Berlingske og tidligere ansat på BT).
I stedet for at sende journalisten mine svar, som han typisk klipper og klistrer i efter behag, får I alle mine svar her. Til fri afbenyttelse 🙂
- Mine ambitioner for JEWLSCPH:
Fortsat vækst og styrkelse af vores og mit brand. Både nationalt og internationalt. Vi har i dag et stærkt brand og en meget stor skare af glade og loyale kunder. Disse er vi meget taknemmelige for og de er med til at sprede kendskabet til vores brand og alt det vi og ikke mindst jeg står for.
2) Kritik fra kunderne omkring smykkernes kvalitet
Stort set alle vores kunder værdsætter smykkernes høje kvalitet og holdbarhed. Vi får uhyre få reklamationer. Jeg gennemgår personligt alle vores leveringer og hvert enkelt smykke nøje, før det sættes til salg. Vi bruger udelukkende fine ædelstenskvaliteter og har meget tæt kvalitetskontrol med vores produktion. Det betyder også, at vi stort set ingen reklamationer har. De få reklamationer, som vi har, håndterer vi fair og ved tvivl tilgodeser vi altid kunden. Hvis Berlingske har kendskab til utilfredse reelle kunder – vil vi meget gerne se såvel dokumentation for købet som selve reklamationen og vores håndtering heraf.
3) Design af smykkerne
Alle vores smykker er mit design! Siden barnsben har jeg designet smykker og har nu haft JEWLSCPH i snart 18 år. Tænk at jeg skal forsvare mine designs, mens at de kopieres igen og igen. Jeg er meget stolt af mine designs og elsker at designe smykker og bruge de smukke ædelsten.
4) DWS Jewellery
Det drejer sig om en tidligere producent, som snød os og som vi ikke har brugt i flere år. Han var min første producent og vi byggede vores forretninger op sideløbende. Undervejs blev han mere og mere grådig og vi opdagede tilfældigt, at han solgte mine designs til andre kunder. Gentagende gange bedyrede han, at det var en fejl, som ikke ville ske igen. Det troede jeg desværre på. Det kolliderede med, at han solgte nogle af mine designs direkte til CHANTI. Vi kontaktede CHANTI og fik alene flabede svar. Det er ulovligt at sælge kopier og det er ulovligt at købe kopier. Som en lille virksomhed, er det umuligt for os at kæmpe mod alle dem, som kopierer og sælger mine designs. Det er langt flere end DWS Jewellery. Vi oplever sågar at kopier af mine designs sælges med vores egne billeder. Selv om Berlingske vender historien på hovedet, så afslører det meget godt virkeligheden for os små design-virksomheder. Jeg må bare hele tiden være et hestehoved foran, holde fokus på nye designs og glæde mig over alle de kunder, som netop elsker og med stolthed bruger mine designs. Enhver med interesse for smykker og designs kan heldigvis se en meget tydelig rød tråd i alle mine kollektioner.
5) Virksomhedens økonomi
Vi har eksisteret i snart 18 år og oplever fremgang. I 2022 har vi oplevet fortsat fremgang, på trods af meget svære tider i markedet, og jeg forventer fortsat fremgang i 2023. Denne fremgang er netop resultatet af mine designs, de gode kvaliteter, glade og loyale kunder samt ikke mindst vores store omstillingsparathed. Vi er evigt taknemmelige for vores kunder og det er dem, som jeg designer smykker til og fortsat vil have fokus på.
Jonathan Lundgren Larsen kunne have valgt at skrive en positiv historie om en lille virksomhed, med en kvinde i spidsen, som formår at tilpasse sig virkeligheden igen og igen. I stedet vælger han at vinkle historien negativt og uden forståelse for hvor omfattende problemet med kopiering af mine designs reelt er. Mine unika-smykker og LOVEBEADS-halskæder er nogle af de eneste smykker, som indtil videre ikke kan kopieres direkte.
Derudover er jeg som offentlig person en særlig interessant historie, da jeg som en af meget få – både bruger min ytringsfrihed og driver en forretning. Det er der meget få der tør og gør!
Jeg opfatter henvendelsen fra Berlingske som fornyet forsøg på chikane og defamering. Længere er den ikke.
Jeg er stolt af ALLE mine designs – og vores familievirksomhed JEWLSCPH. Vi arbejder 24/7 og heldgivis er der langt overvejende positive oplevelser. Bump på vejen er en del af livet. Som med alt andet her i livet – gælder det om at opføre sig ordentligt! Plus selvfølgelig have nogle af mine smukke designs på
Del meget gerne mit opslag og er I reelle kunder, må I meget gerne kommentere med jeres oplevelser hos os.
Tak fordi du læste med.