Vi havde i dag budt den danske modepresse til en særlig eksklusiv brunch med fremvisning af AW-14 smykkenyhederne. Hvert halve år har vi en sådan fremvisning for pressen og hver gang er det med sommerfugle i maven. Jeg er altid meget spændt på, hvad pressen synes om nyhederne -og i dag var jeg så ekstra spændt, fordi vi også for første gang bød indenfor i vores nye lækre showroom. I forbindelse med fremvisningen fortæller jeg om mine tanker, valg af ædelsten og i det hele taget hvad jeg har sat fokus på i den nye kollektion.
Alle gæsterne blev forkælet med lækre goodiebags hvori der var en gave fra Zenz Organic Haircare, MEDEX, Systemfrugt og Annemette Voss – der også havde bagt lækre æble/kanel kager til gæsterne, toppet med guld. But of course;) I goodiebagen var også et smukt og super cool armbånd – med enten røgtopas eller sort onyx ædelsten (værdi 649 kr.). JA, hos os bliver man forkælet.
Gæsterne virkede glade og tilfredse og at dømme på hvor meget der efterfølgende blev skrevet og tagget på bla. Instagram – jamen så gik det godt.
TUSIND TAK til alle gæsterne for en dejlig formiddag.
Mit outfit fik meget ros – det var lige før mine nyindkøbte DIOR sneakers i neongul fra Kassandra Sko, fik mere opmærksomhed end smykkerne;)
Se flere billeder fra den eksklusive pressefremvisning på FACEBOOK – og glæd dig til AW-14 smykkenyhederne kan købes fra slutningen af juli.