MAKEOVER – VINDERNE….

Vindere - billede til Facebook : Instagram
Dit look ER afgørende – hvordan du klæder dig, klipper dit hår, lægger din makeup og understreger din stil med smykker, det siger ALT om hvem du er. Selvfølgelig betyder det indre en hel del, men uden et velplejet og soigneret ydre, så kan man være nok så skarp og intelligent – det er vigtigt “pakken” hænger sammen. For sikker er det, at vi hurtigt afkoder hinanden ud fra vores udseende. Du kender det godt – ser du en kvinde med et par fodformet sandaler, har du allerede tænkt dit før hun har åbnet munden. En mand med sokker i sandalerne – næppe ham der ryger med hjem, selvom hans IQ måtte være i top. Så JA udseendet betyder noget – og jeg selv bliver glad i låget af, at se på andre kvinder (og mænd) der tydeligvis har gjort noget ud af sig selv. Dermed ikke sagt, at der er en skabelon for det “perfekte ydre” – for det er der absolut ikke. Vi skal IKKE ligne hinanden, men ligne os selv og her er vores påklædning og udseende vores vigtigste kort.

Men for mange – både kvinder og mænd – kan det være svært at navigere rundt i modebilledet, hvilke trends klæder end, hvilken klipning er perfekt etc. Af samme grund er der jo også netop professionelle der kan hjælpe med alt det – og her jeg selv (og mine dygtige medarbejdere) er skarpe på smykkestyling og hvilke smykker der klæder den enkelte kvinde.

I forlængelse af det, besluttede vi os for nogle uger siden, at lave en stor MAKEOVER konkurrence – med stiltjek fra Stasia, hår & makeup af Anne-Sophie fra Zenz Organic Haircare, hudanalyse af Elisabeth Gierus Skincare – og smykkestyling med…. MIG, samt et flot billede af resultatet af Peter Dahlerup Fotografi. Samlet værdi 14.600 kr inklusiv lækker goodiebag med ZENZ produkter, Elisabeth Gierus produkter, smykker fra JEWLSCPH og gavekort til Stasia. Kort sagt – den VILDESTE præmie…

Rigtig mange har deltaget og de tre vindere er nu trukket. Det blev Mia Jensen, Katrine Friis og Ninna Tönning.

De tre vindere kommer nu til den helt store MAKEOVER dag på lørdag – og jeg glæder mig til at vise Jer resultaterne næste uge… Se dem alle tre herunder, og hør med deres egne ord HVAD de har brug for…

Mia Jensen (21 år)

“…jeg gerne vil have et lidt mere spændende look end det sædvanlige hverdagstøj. Et naturligt men stilfuldt look!”

Mia01Mia02

 

Katrine Friis (38 år)

“Jeg ville elske at få et make-over og min begrundelse er, at jeg er en plussize pige ? og det kan være tricky at finde ud af, hvad der klæder en plussize pige”

KatrineElisa1KatrineElisa2

 

Ninna Tönning (49 år)

“Jeg ville rigtig gerne have tips og ideer til “min stil” jeg fylder 50 næste år…. Vil gerne have en ung stil, UDEN at blive “pinlig” og det er ikke det letteste altid!!”

NinnaTönningNinnaTönning2

Alle tre kvinder er super skønne og jeg har allerede en masse gode bud på de perfekte smykker til dem hver i sær og glæder mig til på lørdag;) HUSK også at du selv altid kan få hjælp til SMYKKESTYLING – bare skriv til mig HER.

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top