Ja, Mads du er da pæn – også i “The Salvation”

salvation

foto 1

Du har HELT sikkert hørt om den nye danske film “The Salvation” med Mads Mikkelsen i hovedrollen og bla. smukke Oh Land (Nanna Fabricius Øland) på rollelisten. Jeg var selv meget spændt på at se filmen da jeg forleden var inviteret til gallapremiere i Imperial. “The Salvation” er en dansk western instrueret af Kristian Levring – JA, en western… Jeg tænkte også mit – for “dansk western” er ikke lige normalt det der klinger bedst sammen. Jeg gik derfor ind til premieren uden så mange forventninger – udover, at jeg glædede mig til at se altid flotte Mads Mikkelsen på lærredet sammen med flere andre dygtige internationale skuespillere.

Der gik dog ikke mange minutter før jeg blev bjergtaget af filmen – den foregår i et langsomt, næsten slowmotion-agtigt tempo, som i den grad understreger filmens historie. De blodige scener gøres stærkere qua musikken – der i det hele taget er med til at gøre filmen SUPER dragende. Kasper Winding står bag musikken – og med den understreger han på fornemmeste vis, HVAD musik betyder. Det betyder ALT.

Kort sagt “The Salvation” er en film der drager, fascinerer og fænger. I virkeligheden en basal historie om hævn – men fortalt på en særlig lyrisk facon, på western-manér.

Læs mere om filmen her

Mit look

Med mig til premieren havde jeg min gode veninde Claire Ross-Brown – man skulle næsten tro vi havde farvekoordineret vores tøj med matchende rødt look. Meeeen det havde vi ikke – vi havde nok bare begge tænkt at rød passer godt til en western-film;)

Min jakke er fra Alexander McQueen, top fra Catherine Malandrino, jeans fra J Brand – samt pythontaske fra Zagliani og sko fra Prada, begge dele købt hos Kassandra Sko. Hår og makeup var lagt af Sivan fra Zenz Organic Haircare – jeg er VILD med min nye POWERpage…

Smykkerne var et miks af guldlook med gule månesten og så diamantsmykker. Lækkert og elegant – perfekt til at understrege farverne på mit tøj – uden at overdrive.

Jeg bar følgende smykker:

Lang halskæde med rundt vedhæng i gul månesten og hvide topas ædelsten (3649 kr.), mellemlang halskæde med firkantet vedhæng med 4.1 carat diamanter (6999 kr.), kort halskæde med lille dråbeformet hvid topas ædelsten (949 kr.). Øreringene matchede den lange halskæde med gul månesten og hvide topas ædelsten (2599 kr.).

Om håndleddet bar jeg to diamantarmbånd – det ene aflange med et “kors” beklædt med diamanter (6599 kr.), det andet med et firkantet vedhæng med 1.5 carat diamanter (6299 kr.).

På fingrene bar jeg på den ene hånd den smukke store diamantring med 2.35 carat brillianter i 14 karat hvidguld (139.999 kr.) og den enkle signet-ring med en lille diamant i 18 karat hvidguld (34.199 kr.) ? på den anden hånd min klassiske brilliant-ring  ki 18 karat hvidguld (pris på forespørgsel) sat sammen med det enkle ringbånd med 1.07 carat brillianter i 18 karat hvidguld (27.499 kr.) og det enkle mere rå ringbånd med 0.5 carat singlecut diamanter i sort sølv (3499 kr.), kombineret med den runde enkle diamantring i 18 karat hvidguld med 0.343 carat brillianter (20.999 kr.) samt den nye ?cross?-ring med 0.75 carat diamanter (2699 kr.)

God fornøjelse med filmen – og tillykke til Kristian Levring og hele hans team for en super vellykket DANSK western, well done:)

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top