Jeg var i går inviteret til gallapremiere på den nye danske film “Kartellet”, om karteldannelser i byggebranchen. En super spændende – og skræmmende – film, der er baseret på virkelige hændelser. Nogle gange overgår virkeligheden simpelthen fantasien – det viser filmen klar…. Om retfærdigheden sejrer – eller om filmens hovedperson, den selvstændige entreprenør Lars Halbo (Spillet af Anders W. Berthelsen), lader sig indrullerer i karteldannelserne i hans område, ja det må du jo se filmen for at få svar på…
Looket
Jeg fulgtes til premieren med min gode veninde Claire Ross-Brown – dejligt med en tøseaften. Jeg bar til premieren en kjole fra Elsa Adams, minkpels fra Sten Bergstrøm, sko fra Christian Dior og clutch fra Valentino – begge dele købt hos Kassandra Sko. Makeup og hår var sat at Sivan Hededam fra Zenz Organic Haircare. Det var super flot og elegant – se det også bagfra;)
Smykkerne var i det forgyldte look – stor halskæde (5199 kr.) og matchende øreringe (3399 kr.) med hvide månesten. Når det er samme ædelsten, er det super smukt med både store øreringe og stor halskæde – det ser flot ud sammen og bliver ikke for meget, når det netop matcher. Den hvide månesten er i det hele taget én af mine favoritædelstene, fordi den har et lækkert og meget elegant look – den changerer super smukt og har meget liv i sig.
Konkurrence
Oven på sådan en god film, ja så er jeg kommet i konkurrencehumør igen igen – og det skal da selvfølgelig være noget med den hvide månesten I nu kan vinde… Så vil DU vinde et par øreringe med hvid månesten i rosa forgyldt sølv – det fine par du ser herover (værdi: 599 kr.)?
Så svar på følgende spørgsmål:
Hvem er instruktør på “Kartellet”?
Svar inden d. 1/3 kl 18 – og del gerne konkurrencen på Facebook, Instagram etc.
Held og lykke – og god fornøjelse med filmen:)
Kh Mai
PS: det flotte billede fra premieren med Claire og mig er taget af Michael Stub / Her & Nu.