Gasolin! 70’ernes absolut mest populære rockorkester med Kim Larsen som forsanger – et band der i den grad har leveret hits som vi alle – også os der ikke levede i 70’erne – kender til hudløshed og elsker. Jeg gør i hvert fald – og numre som “Kvinde Min” og “This is my life” er nogle jeg elsker at skråle med på…. Så da jeg i går var inviteret til premiere på “Teaterkoncert Gasolin” på Aveny-T kan jeg love dig for, at jeg glædede mig som en lille bebs;) Forventningerne var derfor godt skruet op – og HOLD NU OP stykket levede op til mine forventninger! Teaterkoncert Gasolin er iscenesat af Nikolaj Cederholm og har et hav af dygtige skuespillere på rollelisten – bla. Jimmy Jørgensen, Troels Lyby og Marie Askehave – der alle kan bevæge sig, udtrykke sig og ikke mindst synge. Det er en visuel sanseoplevelse udover det sædvanlige og en oplevelse alle bør forunde sig selv. På scenen debuterede også Martin Brygmanns datter Frida Brygmann – hun gjorde det super godt, og det var da også en meget stolt far jeg fik snakket med bagefter;)
“Teaterkoncert Gasolin” er faktisk et gensyn med samme opsætning for 20 år siden – også på Aveny-T. Dengang var det et hit og skabte teaterhistorie. Af gode grunde har jeg ikke set den originale opsætning – som 10-årig gik jeg nok op i andet;) Men jeg kan skrive under på, at opsætningen anno 2015 uden tvivl også bliver et hit!
Teaterkoncert Gasolin spilles på Aveny-T i København og kommer sør’me også til Jylland på Aarhus Teater.
Aftenens date – og vores look…
Foto: Mogens Flindt / Ekstra-Bladet
Med mig til premieren var min veninde Stasia – vi var begge perfekt smykket med et par JEWLSCPH øreringe – Stasia med et par fine diamantøreringe med hvid topas (11.699 kr.) – jeg selv med et par store forgyldte øreringe (3099 kr.). Hår og makeup havde jeg selv fikset – normalt er jeg glad for at få det lagt i en salon inden jeg skal afsted, men i går var så presset, at jeg intet nåede. Heldigvis har mine favoritmærker – Zenz Organic Haircare og Jane Iredale mineralmakeup givet mig nogle gode fif, så jeg selv kan lægge en fin makeup og fikse håret. Så det gjorde jeg – og så lige på med den dejlige duft “Baiser Volé” fra Cartier – min favorit for tiden.
De to statementringe på billedet bar jeg også i går – fed kombi af en stor rå ring med rhodolite ædelsten (4499 kr.) og en pompøs ring med 2.1 carat brillianter i 18 karat hvidguld (89.999 kr.).
Endnu engang TAK til “Teaterkoncert Gasolin” – hele teamet bag og Aveny-T for en fantastisk oplevelse – og snyd ikke dig selv for den.