Inspiration, hygge og dejlige dejlige kvinder i stride strømme… Det var hvad min søndag stod på i går, da vi var en del af Ugebladet SØNDAGS store “Forkæl dig selv” dag på Comwell i Borupgaard. 300 kvindelige gæster var samlet til en dag i forkælelsens tegn, hvor de opdelt i 9 grupper, var rundt til 9 forskellige workshops og fik inspiration til bla. makeup, hår, sundhed, mode OG selvfølgelig SMYKKESTYLING. Jeg stod for vores workshops om smykkestyling og helt ærligt – jeg ELSKEDE det. Ja, 9 workshops på én dag, det er da meget – men hold nu op det var sjovt. Dejligt at kunne give mine bedste tips til smykkestyling videre – hvordan man finder de perfekte øreringe, halskæder, ringe og armbånd til at understrege ens stil, og i det hele taget bliver tryg ved at prøve smykker på.
Som billederne tydeligt viser, så var dagen en succes, der blev prøvet, kigget, shoppet og hygget. OG som en ekstra sjov del af eventet, så kunne man få taget et forside-billede til SØNDAG. Jeg fandt lige Gitte Kristensen på billedet øverst, smukt stylet med de perfekte ØRERINGE til hendes briller og ansigtsform;)
Se flere billeder fra eventet HER
Gårdsdagens “Forkæl sig selv” dag gentages igen på søndag i Jylland (Comwell, Middelfart), og rygtet siger der er få pladser tilbage….
Vil du med? Så skynd dig at tilmelde dig HER
Jeg glæder mig til endnu en “Forkæl dig selv” dag med et super professionelt SØNDAGS-tema og ikke mindst JEWLSCPH-piger:)