Jeg er tilbage i København og vi er i fuld sving her på kontoret med, at samle ind og gøre klar til den helt store online-auktion på Lauritz.com til fordel for Familier med Kræftramte Børn – som en del af Se & Hør Udfordringen. Auktionen skydes i gang på mandag d. 2/3 og kører helt frem til d. 12/3. Minimumværdi af hver donation er 1000 kr. – og ALT er velkommen. Jeg var her til formiddag henne for, at hente en donation fra én af mine yndlingsbutikker Elviro by Cordelia på Østerbrogade – der donerer et lækkert Mauro Grifoni tørklæde. Derudover tæller listen af donationer alt lige fra 45 minutters danseundervisning med Claudia Rex – til lækre produkter fra bla 2XU Danmark, Wolford, Stasia, Zenz, LUCCA CPH, Per Hillo, Kudibal, Ladegourdie Vinimport, Kenzina, Naledi og mange mange flere SAMT selvfølgelig flere smukke JEWLSCPH smykker. Kort sagt MANGE lækre produkter og jeg er hver og én dybt taknemmelig. DU kan stadig nå at være med – så har du en donation til auktionen, så skynd dig at sende mig en MAIL.
På forhånd TAK for alt Jeres støtte og glæd jer til auktionen kommer online d. 2/3.
Læs mere om Se & Hør Udfordringen og min indsamling til Familier med Kræftramte Børn HER.
Dagens look
Der er gået sort/hvidt i den i dag – og hvem skulle tro, at min nederdel (H&M) har kostet ca 200 kr. – og toppen (Zara) ligeså… Tjaaa jeg siger det bare – det er smykkerne der får looket til at ligne en million OG de fede Prada støvler fra Kassandra Sko, samt de super smukke strømpebukser fra Wolford. Jeg er vild med looket – og for at understrege det rå look er smykkerne holdt i sort sølv krydret med lidt hvide topas og lemon topas ædelsten.
Smykkerne:
- TRIPLE LEAVES øreringe (1299 kr.)
- UNITED halskæde med POWERtegnet og en lemon topas ædelsten (1599 kr.)
- HORSES FOR LUCK – By Tina Lund og Mai Manniche – armbånd (499 kr.)
- EXTRAVAGANZA ring med hvide topas ædelsten (4499 kr.)
- PRECIOUS CIRCLE ring med hvide topas ædelsten (1899 kr.)
- TWISTED ring (499 kr.)