Briller… fra JEWLSCPH

DSC_1648~2 Eeeeej altså, prøv lige at se nogle pæne briller… VIRKELIG pæne – hvis jeg selv skal sige det… Som bittesmå bebs’er (min mor måske endda mere end mig), så har vi glædet os til, at vi i dag fik de endelige prøver hjem på vores nye JEWLSCPH læsebriller. De har været længe undervejs – for ligesom med smykkerne, så skal de jo være lige i øjet. Nu i bogstaveligste forstand. OG det synes vi også de er. Når jeg siger VI – så er det fordi, at det er et projekt min mor og jeg har sammen – min mor er i den grad gået ALL IN og er helt vild og blodig med brillerne. Måske fordi hun også selv bruger læsebriller og derfor ved hvor vigtigt det er med nogle lækre af slagsen. Som også klæder smykkerne. For briller og smykker – det er et godt match.

Brillerne kommer til at starte med i to farver – turtoise (brun skildpadde) og mørkeblå. Den brune turtoise er perfekt til brune øjne, den blå til blå øjne – men i det hele taget er det meget klædelige farver og en super god pasform.

Prisen er 299 kr. – og de kommer i styrkerne: 0.5, 1, 1.5 og 2 (det er læsebriller og derfor kun “+”). De kommer selvfølgelig fint indpakket i lækkert hylster.

Brillerne kommer på webshoppen fra d. 1/11 – men du kan allerede nu forudbestille dem ved at sende os en MAIL.

Jeg bar i dag de brune briller med HEARTBEAT øreringe og halskæde – lækkert og elegant. Måske jeg i morgen hopper i de blå briller matchet med smykker med blå ædelsten? For se lige hvor lækkert det ser ud sammen. MUMS;)

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top