Det er for vildt. Men sandt. Min elskede bror David fylder d. 20 oktober 30 år – utroligt som tiden den flyver afsted…. I forbindelse med hans store runde dag holdt han lørdag aften et stort maskeradebal på Odd Fellow Palæet med hans gode ven Thomas, der fyldte 30 år i september. Det var det vildeste event med gøglere, dj’s, rød løber og ja, bare totalt gennemført! Han er vel en ægte Manniche;)
Som en overraskelse havde min mor og jeg medbragt en smuk lagkage. Og hvilken skønhed. Jeg er dybt imponeret over dem der kan lave den slags – og kvinden bag aftenens lagkage var Maria Krog Gejl – som du kan finde på instagram: @kagegejl. Kagen havde jeg fået custommade så den matchede temaet – SÅ flot og helt perfekt.
Med til festen var mange rigtig dejlige mennesker – og fedt var det som alle havde gjort noget ud af det og bar en maske. Det er SÅ fedt når gæsterne tager invitationen alvorligt og gør noget ud af deres look. Skønt. På billederne herover er der et med min elskede bror – og et med min elskede mor. Ingen af dem er (næsten) til at kende…..
Mit eget look var helt særligt valgt – kjolen bar jeg nemlig til min elskede (og savnede) mormors 80 års fødelsdag og til min egen 30 års fødselsdag, og nu til Davids fødselsdag. Så den har en særlig historie…..
Perfekt til kjolen var smykker i forgyldt sølv – det matchede skoene i guld og så smukt ud til den sorte maske.
Smykker
- FAIRYTALE øreringe i 24 karat forgyldt sølv (3399 kr.)
- MARVELOUS BRACE armbånd med hvid topas ædelsten i 24 karat forgyldt sølv (8499 kr.)
- GRACIOUS halskæde med hvid topas ædelsten i 24 karat forgyldt sølv (1949 kr.)
- EXTRAVAGANT TAG diamantring med 4.05 carat singlecut diamanter i sort sølv (23.399 kr.)
- GLORY diamantring med citrin ædelsten og 0.35 carat singlecut diamanter (4199 kr.)
Makeup fra Jane Iredale – på billedet er det Smooth Affair (Facial Primer & Brightener), Mystikol (Powdered Eyeliner) & Double Dazzle (Highlighter Pencil).
Kjolen er fra Betsey Johnson – stilletter fra Prada og taske fra Zagliani, begge dele købt hos Kassandra Sko.