The Amazing Spider-Man 2 – so true;)

spider02

Forleden var jeg til gallapremiere i Imperial på “The Amazing Spider-Man 2” med den bedste date en søster kan ønske sig – nemlig min bror David:) Hvad synes jeg så om filmen? Ja du tror det næppe, men jeg var faktisk vild med den – for jeg var i den grad underholdt fra start til slut med de vildeste special effects og sindsyge scener. Ret vildt hvad man kan lave i dag… At den er optaget i NYC gi’r også et plus i bogen, for enhver film derfra bringer mig altid gode minder – og kombineret med fede effekter og en god historie, så var filmen et hit.

Så afsted med dig – ind i biffen og oplev den nørdede teenager Peter Parker med sine superheltekræfter i “The Amazing Spider-Man 2”. Fedt er det desuden, at filmen er i 3D – det gør det hele meget mere levende – næsten som at være der selv;)

Mit look…

Spider03

Som til ethvert event gør jeg altid noget ud af mit look – jeg elsker at dresse mig op og træde på løberen med stil. Til denne premiere havde jeg valgt et enkelt look, men med kant og farve tilføjet qua smykkerne, tasken og skoene. Den sorte enkle tubekjole var kombineret med den smukkeste blonde/fjer-top fra Elsa Adams, samt et par turkise Christian Louboutin stiletter, en turkis Chanel-taske – og og og turkiser i ørerne…

Smykkelooket var nemlig båret af de smukke turkis-øreringe med diamanter – der skabte sammenhængen med skoene og tasken, og gav looket perfekt farve. Turkis er i øvrigt en super smuk farve som kontrast til mine brune øjne og lyse hår. Om halsen bar jeg tre halskæder i forskellige længder, nemlig den marquise-formet med hvid agat og diamanter, det “skæve” hjerte beklædt med diamanter – samt en helt kort enkel hjertehalskæde med diamanter. Om armen bar jeg tre armbånd, to helt enkle diamantbangles – et bredt og et tyndt, samt et diamantarmbånd med røgtopas ædelsten. På fingrene bar jeg på den ene hånd den smukke store diamantring og den enkle signet-ring – på den anden hånd min klassiske brilliant-ring kombineret med den runde enkle diamantring.

Hår og makeup stod altid dygtige Karina Bredahl for (BeautyINK) – med makeup fra bareMinerals.

God fornøjelse med filmen:)

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top