Fra smykker i stride strømme til en russisk massør ved navn Olga. Jeps jeg har i den grad fået en på opleveren i dag i “Smilets By” – Århus….
Illums Bolighus Århus
Jeg startede med et besøg hos Illums Bolighus i Århus, for at sætte et smukt smykkeudvalg op hos dem. Vi har længe forhandlet i Illums Bolighus på Amagertorv, og NU er vi så også at finde i butikken i Århus, samt i deres pop-up butik i Skagen. Jeg er meget glad for, at vi nu også forhandles her – Illums Bolighus er i den grad et anerkendt bolighus og smykkerne passer perfekt ind i deres fokus på dansk design. Udover du må skynde dig ud til butikken og prøve løs af smykkerne, så hold dig også opdateret på event-kalenderen, for vi har allerede planer om et event i butikken efter sommerferien – med fokus på smykkestyling og min og Tinas kollektion. Måske endda Tina kommer med;)
Olga – jeg er FAN
Når jeg skal forkæle mig selv, så er massage virkelig et hit. Jeg er dog ikke god til at få det planlagt, for mine dage går så stærkt og jeg prioriterer altid arbejde over massagen. Derfor er det altid i sidste øjeblik, at jeg booker en tid til massage – når jeg kan se kalenderen tillader det. I morges kunne jeg se, at jeg efter Illums Bolighus kunne nå det, hvis jeg kunne finde et godt sted her i Århus. Med lidt hurtig googling fandt jeg frem til Olga, der har klinikken “Face and Body Salon” – der bla. tilbyder massage, ansigtsbehandlinger og fodpleje. Jeg ville både have massage og fodbehandling, og Olga havde sør’me tid til begge dele – ja faktisk holdt hun ekstra åbent pga. mig. Sikke en service. Behandlingen var også spot on – det var en dejlig massage og nu har jeg også fine fusser. Klinikken er ikke den mest fancy af slagsen, men det behøver det heller ikke altid været – det vigtigste er, at massøren er dygtig og behagelig. Det er Olga – og så laver hun desuden selv de flotteste håndlavet sæber, der tog hun mit hjerte;) Læs mere om klinikken HER.
Dagens look
Bag enhver god dag står et stærkt look;) I dag sort/hvidt med top fra M Missoni, læderleggings fra Joseph, sko fra Prada (købt hos Kassandra Sko) – samt fede hvide netstrømper fra Wolford og min uundværlige REBELLE top fra Wolford, du måske husker fra i går. Smykkerne er i sølv samt en enkelt hvidguldsring. Armbåndet med den røde bomuldssnøre bryder det sort/hvide look på en fed måde.
SMYKKERNE
GRACIOUS øreringe med hvid topas ædelsten i sølv (1999 kr.)
BEJEWELLED LUCKY CLOVER halskæde med hvid topas ædelsten i sølv (2149 kr.)
BEADS armbånd med sølvpyrit og rød bomuldssnøre (599 kr.)
POWER signet ring i sølv (1999 kr.)
DIAMOND CIRCLE diamantring med 0.343 carat brillianter i 18 karat hvidguld (29.999 kr.)