Løgne i Berlingske

Berlingske Tidende bringer i dag en artikel baseret på 1 (!) kunde (Camille Verleuen som købte hos os siden reklamationen), 1 fake kunde som aldrig har handlet hos os (Malou Øvlesen) og en forhandler (Chanti) som sælger kopier af vores smykker. Det er Berlingskes eneste kilder!
Lad mig slå fast – hvad Berlingske ikke formår – nemlig at det er ulovligt at SÆLGE andres kopier og det er ulovligt at KØBE kopier.
Alle mine designs ER mine designs! Berlingske kan da heller ikke dokumentere andet. Af gode grunde.
Jeg kunne med samme ret skrive, at Jonathan Lundgren Larsen er viklet ind i pædofili. Jeg har lige så lidt dokumentation for denne løgn end Berlingske har for deres.
Nedenfor ser du mine indsigelser til journalisten Jonathan Lundgren Larsen.
Sidst men ikke mindst vil jeg takke alle vores trofaste kunder for jeres støtte og opbakning – og ikke mindst kærlighed til vores smykker. Tusind tak.
—————-
Hej Jonathan Lundgren Larsen,
Lad mig starte med at understrege, at jeg IKKE er enig i de anførte, urigtige og injurierende beskyldninger, som tillige fremstår udokumenterede og nærmere partsindlæg end faktabaseret journalistik. Dette specielt henset til, at indholdet af denne artikel med stor sandsynlighed vil få indflydelse på vores virksomhed.
Din meget skæve vinkling lader sig ikke dokumentere og det ligner mest alt forsøg på virksomhedsskadelig journalistik og udtryk for reel chikane. Du burde fokusere på det forhold, at fx Chanti indrømmer at sælge kopier af vores smykker, selv om det er ulovligt.
Du anfører i artiklen: ”Både Trustpilot og Google Reviews flyder over med kunder, der har haft dårlige oplevelser med at handle med JEWLSCPH og Mai Manniche. Berlingske har desuden været i kontakt med flere forskellige kunder, der er chokerede over behandlingen fra Mai Manniche og JEWLSCPH.”
Denne påstand lader sig ikke dokumentere.
Som du kan se af nedenstående, så har JEWLSCPH en trustpilot score på 4.3, hvilket er et udtryk for, at vi hos JEWLSCPH langt overvejende har tilfredse kunder. GOOGLE Reviews er primært udtryk for haters og primært folk, som slet ikke har handlet hos os. Det fremgår også meget tydeligt af deres omtaler. Ser du på virksomheden Chanti nedenfor, som jeg for god ordens skyld bemærker, ikke er nogen vi som high end brand på nogen måde sammenligner os med i vores daglige virke og ordet ”konkurrent” derfor synes misvisende, så har den pågældende virksomhed en score på 3.8. Det gør, at vi i JEWLSCPH er i kategorien ”Fremragende” og Chanti er i kategorien “God”. Det flyder således mærkbart mindre med dårlige oplevelser hos undertegnede, end hos den påståede konkurrent. Jeg vil undlade at forholde mig til hvad de sælger, men lad mig understrege, at jeg som designer og medejer for JEWLSCPH er ansvarlig for design og produktionen af virksomhedens smykker. Vi stiller særdeles store krav til kvalitet og design i vores manual, som på alle måder skal efterleves. Vi stiller krav til vores samarbejdspartnere, ligesom vores kunder kan forvente at få produkter af høj kvalitet. Jeg bemærker, at smykker ligesom, som alle andre produkter, kan se relativ ens ud på ét foto, men kvaliteten kan kun vurderes ved en nærmere gennemgang.

Vi afbrød for flere år siden samarbejdet med DWS Jewellery, da vi opdagede, at de videresolgte vores designs til blandt andet Chanti. Jeg kan desværre ikke forhindre, at nogle af mine designs, som de har produceret i mange år, efterfølgende fortsat sælges videre. Du kan da heller ikke fremlægge dokumentation for, at det er DWS Jewellery´s design. Jeg bemærker også, at ejeren af gode grunde ikke vender tilbage på din henvendelse. Ligeledes er min hjemmeside hele tiden tilgængelig for inspiration. Vi er en lille familieejet virksomhed beliggende i København, som ikke kan hyre advokater i Indien eller andre dele i verden og forfølge ophavsretskrænkelser af mine design. Det eneste jeg faktuelt kan oplyse er, at jeg ikke har samhandel med DWS længere og det er en lille andel af mine designs, som de desværre videresælger. Selv om det er ulovligt såvel at sælge som at købe kopier. Endvidere vil jeg gentage, at alle smykker som forhandles via JEWLSCPH er designet af undertegnede. Hvis noget bliver en succes, så vil der hurtigt være kopier af mit design, som det også gør sig gældende for tøj, stentøj, gummistøvler m.v..
Når du anvender ekspertudsagn i form af Marie Frank-Nielsen fra forbrugerrådet, Advokat John Løje og tillige forsker Lars Pynt Andersen, så udestår selvsagt det store forbehold, at ingen af disse eksperter har haft en ordentlig gennemgang af vores smykker og kildekritikken af dem er her berettiget. Udokumenterede postulater fra en anden virksomhed og en enkelt verificeret kunde er hverken fakta eller udtryk for sounding board blandt mine kunder eller samarbejdspartnere. Jeg bestrider, at det på nogen måde er korrekt. Min berettigede indsigelser forventer jeg selvfølgelig kommer med i din artikel.

Omkring kundeklager bestræber vi os altid på at have glade og tilfredse kunder. Vi tror på lange relationer og har mange kunder, som har handlet trofast hos os gennem mange år.  Langt de fleste af vores nye kunder kommer på henvisninger af eksisterende kunder. Vi får kun henvisninger fra kunder, hvis de selv er tilfredse. Du baserer hele artiklen på en verificeret kunde nemlig Camille Vermeulen. Jeg bemærker, at kunden på trods af kritik vælger at handle hos igen. Malou Øvlesen har aldrig handlet hos os og den udokumenterede historie er pure opspind. En enkelt kunde er simpelthen ikke repræsentativt og uværdigt som eneste reference. I modsætning til denne ene kunde, kunne du finde et hav af meget tilfredse og trofaste kunder. Men den del udelader du bevidst.
Jeg forventer at alle mine ovenstående pointer og citater inddrages i sin fulde ordlyd.
Mvh
Mai Manniche

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top