Vi husker alle d. 12 marts. Tvangsnedlukningen af Danmark. I første ombæring indebar den et forsamlingsforbud med 100 personer – d. 17 marts blev det så et forbud mod 10 personer. Fra starten af en helt vanvittig – og viser det sig også – total udokumenteret beslutning, alene baseret på frygt og INGEN lægefaglig dokumentation. Sundhedsstyrelsen anbefalede netop ikke en tvangsnedlukning, så jeg venter spændt på – ligesom mange andre – at se hvordan Mette Frederiksen forklarer dette, når hun møder i det indkaldte samråd fra Venstre.
De færreste er efterhånden i tvivl om min holdning til tvangsnedlukningen – at den var fuldstændig ude af proportioner. Baseret på min mor – læge Vibeke Manniches – lægefaglige viden og erfaring råbte vi op. Vi råbte vagt i gevær og forsøgte at få en smule fornuft i galskaben. Det førte en hel del med sig – det vender jeg tilbage til. De sidste dage/uger har vist vi havde ret – dvs min mor havde ret, da hun så klart sagde, at vi IKKE står overfor en bragende Corona-epidemi. Tallene var allerede faldende inden tvangsnedlukningen og desuden svinder enhver virus ud med forårets komme.
Anyways det kan jeg skrive mangt og meget om – og det vigtigste er nu, at det er tydeligt hvordan korthuset falder sammen for Mette Frederiksen. Hvordan hun bliver afsløret i, at det hele alene var en politisk beslutning. En politisk belsutning med MEGET alvorlige konsekvenser for det danske samfund – for vores velfærd, sundhed og økonomi. Det får uden tvivl konsekvenser for Regeringen – det SKAL det have.
Men hvad har hele forløbet så lært MIG? Selvom landet ikke er helt åbnet og vi er langt fra normale tilstande, så har jeg de sidste dage haft lyst til at skrive et indlæg om mine tanker om forløbet. For ja, der er sket meget – rigtig meget. Både godt og skidt.
Offer eller fighter?
Det siges at i krisetider, viser du dit sande ansigt. Det må jeg skrive under på er sandt. Groft sagt er der to typer af mennesker:
1. Dem der i krisetider lægger sig ned og bliver handlingslammet – lader sig styre af frygten = Offeret.
2. Dem der i krisetider mander sig op, ser løsninger og nye muligheder = Fighteren.
Jeg ser mig selv som den sidste type. Selvfølgelig har jeg i forløbet haft dage, hvor jeg synes det hele var noget pis, hvor jeg savnede min normale hverdag, fest og farver. Men i det store hele, har jeg brugt situationen til at se nye muligheder, til at kæmpe for det jeg tror på og ikke mindst vores forretning.
Ny verden – DIN nye verden
At se nye muligheder og ikke mindst at formå at omstille sig, det kræver mod og styrke. Men det er SÅ vigtigt, for ellers falder alt fra hinanden. Når verden er ændret, er din verden også ændret – det skal du omstille dig til. I JEWLSCPH har vi formået at omstille os, og det er jeg meget stolt af. Vi har udviklet os meget online. Vi har med stor succes haft salg på Facebook i forbindelse med lagersalg – noget vi aldrig før havde prøvet. Jeg er selv meget mere i dialog med vores kunder på de sociale medier – og nyder det meget. Jeg har altid haft en del dialog på netop de sociale medier, men under Corona har jeg igen og igen opfordret mine følgere til at sende fotos og kontakte mig online ift smykkestyling, og det må siges at være taget til. Derudover er jeg også begyndt at være en del mere LIVE på netop Instagram – tidligere var det primært på Facebook. Kort sagt har vi/jeg formået at omstille os til de sociale platforme og vinde terræn der.
Under Corona har begge butikker været åbnet, men selvfølgelig med langt færre besøgende end normalt – det siger sig selv når folk holder sig derhjemme;) Det har betydet, at vi har skulle bruge tiden bedre – og også her, har vi vist, at vi kan udvikle os. Vores ansatte i butikkerne har formået at omstille sig, at tage nye opgaver på sig med bravour. Igen bliver jeg bekræftet i, at det betyder ALT med de rette medarbejdere.
Derudover har hele forløbet vist mig hvor mange dejlige og loyale kunder vi har – der har bakket op hele vejen igennem, skrevet søde beskeder og forkælet sig selv ekstra med smukke smykker. Jeg skal være ærlig og sige, at jeg kunne have frygtet, at vi mistede kunder på at jeg råbte op, at jeg ikke “bare” tiede og passede min forretning. Men det modsatte har vist sig, vi har fået massiv opbakning fra vores kunder – og rigtig mange nye også. Jeg er så taknemmelig for den opbakning – og værdsætter hver og en.
Venner eller ej?
Privat har Corona nedlukningen virkelig krævet en omstilling for mig mentalt. Jeg har været vant til, at kunne starte dagen med morgentræning i fitness, og det i sig selv har været lidt af en omvæltning. For nogle kan det virke som idioti, at sige det betyder meget, men for mig er træning en væsentlig del af min velvære både fysisk og psykisk. Men jeg omstillede mig fra den ene dag til den anden, og begyndte i stedet at gå lange ture – det har været godt, men både min fod og mine muskler glæder sig til at blive svinget i fitness igen;)
Det vigtigste på den private front er dog, at jeg virkelig er blevet bekræftet i, hvem der er mine venner. Det er vidst ingen hemmelighed, at både min mor og jeg i forbindelse med vores kritik af tvangsnedlukningen oplevede rigtig meget hate og de mest sindssyge løgnehistorier. Endda også fra personer der tidligere har været venner. Det er de selvsagt ikke længere. Omvendt har mine sande venner virkelig vist deres værd. De har bakket op og mindet mig om, at jeg er som jeg er – og det er jo netop det at jeg tør råbe op, der gør mig til den jeg er. Jeg kan IKKE sidde på mine hænder, når der sker noget der er SÅ forkert og alvorligt som tvangsnedlukningen. Jeg tror på, at jeg har et ansvar – netop fordi jeg har så mange følgere. Jeg tænker nu, at der er en del influencers der må sidde med en dårlig smag i munden og tænke – hvad var det lige jeg (de) opfordrede til, da jeg (de) bakkede Regeringens tvangsnedlukning op. Hvad har det kostet at bakke dette op – ift samfundet og menneskeliv ift dem der ikke har fået behandling, alvorligt syge der bliver opdaget for sent etc.? Ja, det er ret alvorligt det her.
Et ekstra bonus for mig under Corona har også været, at jeg har fået en del nye venner, hvor vi deler samme værdigrundlag og sammen har råbt op ift tvangsnedlukningen. Venner jeg alene har mødt på de sociale medier, og sikke en gave at møde andre der ligesom en selv, tør at råbe op:)
Selvfølgelig har det været trist at miste venner fordi man bruger sin stemme og råber op. Men det er jo så heller ikke sande venner – og hvis der er noget der er vigtigt. å er det at man kun omgiver sig med sande, ægte venner.
Uenighed er en dyd
Som afslutning på det her indlæg – vil jeg understrege, at jeg elsker uenighed. Det er en del af demokratiet at vi netop har lov at være uenige. Men desværre er der mange der ikke forstår dette, og kun kan fyre uintelligente personlige kommentarer af såsom “dø luder”, “luk røven” etc. Det har jeg ikke et sekund respekt for, og min delete/bloker er blevet ekstra flittigt brugt under Corona. Heldigvis er den type af tabere ikke mine kunder, og vil aldrig blive det. Selvom de prøver at slippe afsted med at lave negative anmeldelser på Trustpilot. Men også her bider jeg mig fast. Jeg finder mig ikke i noget;) I forbindelse med det hele er der endda nogle der har lavet grupper på facebook mod min mor og jeg – jeg glæder mig til at offentliggøre alle deres navne, jeg er sikker på at deres familier, venner og chef synes det er SUPER godt at deres værdigrundlag indeholder en accept af hate og mobning…. Karma rules;)
Min pointe med at skrive dette indlæg er egentlig, helt skåret ind til benet, at der kommer noget godt ud af alt. Og jeg er sikker på du også selv har lært nyt om dig selv under Corona – nyt om din tankegang, dine relationer og dit liv. Jeg må dog være ærlig at sige, at jeg kunne godt have undværet denne læreproces, for vores samfund og fællesskabets skyld;) OG så vil jeg slå det fast en gang for alle – jeg hverken kan eller vil have mundkurv på – det klæder ligesom ikke en funklende bulldog;)