Vi har åbent!

 

Kære alle, vi glæder os til at se Jer i vores butikker fra i morgen mandag – hvor vi holder åbent som normalt. Og det har vi ret til!

 

Regeringens fornyede nedlukning er en vanvittig mavepuster til detailhandlen. Det er atter baseret på Mette Frederiksens ubegrundede frygt og helt ude af proportioner med virkeligheden og fakta. Hun er fuldstændig ved at smadre vores samfund.

 

Vi er uenige i præmissen for nedlukningen. Corona-virus er dokumenterbart IKKE stærkt dødelig og hører IKKE til under Epidemilovens skrappeste regler og af samme grund legitimerer det heller ikke hårde restriktioner.

 

Covid-19 er at sammenligne med influenza, og her kunne regeringen selvfølgelig aldrig drømme om at lukke et helt land ned og det er aldrig set før. Jeg har selv haft COVID-19 og mærkede det knap nok.

 

Mette Frederiksen er ved at smadre ikke alene detailhandlen men hele landets økonomi. For mig er det åbenlyst en ny minksag, og det nægter jeg at acceptere.

 

Der er INGEN øget smitterisiko ved at handle hos os med to kunder ad gangen i forhold til, når folk klumper sig sammen i supermarkederne. Eller når man handler i MATAS eller brillebutikker. Det er ganske enkelt igen noget udokumenteret vås fra regeringens side og i mine øjne indskrænkelse af vores grundlovsbestemte rettigheder.

 

Der er ingen dokumentation for en samlet positiv virkning af nedlukning. Tværtom har vi dokumentation for at nedlukning øger risikoen for smitte og i sig selv koster liv.

 

Det er selvfølgelig regeringen, som skal fremlægge videnskabelig dokumentation, som legitimerer de omfattende restriktioner. De har de ikke gjort og kan heller ikke. Dermed er deres bekendtgørelse ugyldig.

 

Vi udviser samfundssind og holder åbent ligesom jeg forventer og heldigvis ved, at rigtig mange andre butikker vil gøre.

 

Flere af jer har spurgt, hvordan I bedst kan støtte os. Du kan støtte os ved at købe smykker hos os på www.jewlscph.com.

 

Tak for Jer – tak for Jeres opbakning, lad os sammen kæmpe for at få vores land tilbage, DET er samfundssind.

 

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top