Ugen der gik…

Har vi ytringsfrihed i Danmark?

Ikke hvis du spørger journalist og “kongelig reporter” på BT, medvært på radioprogrammet “Det vi taler om” (som alle efterhånden ved kun har et formål: At tale negativt om andre) samt tidligere Se&Hør journalist Jacob Heinel Jensen. Reklamedirektør Anthony Aconis fra Reklamebureaet Fireball – samt foredragsholder og underviser i sociale medier Thomas Bigum med virksomheden Bigum & Co.

 

I følge de tre mænd, må man IKKE bruge sin stemme – ja faktisk, skal man helst tie. Formentlig specielt som kvinde…. Jacob Heinel Jensen står bag en ekstremt defamerende artikel om mig og vores brand – hvor han fra ende til anden sviner mig/os til. Som “eksperter” har han spurgt de to mænd Anthony Aconis og Thomas Bigum til råds. To mænd der begge har klare interesser i at svine mig til. Førstnævnte har bla. guldsmeden Aveny som kunde, der endda fremhæves på deres sociale medier – og sidstnævnte har for flere år siden forsøgt at sælge os sine ydelser, hvilket jeg også har på mails. At spørge dem om mit brand, er selvsagt ikke troværdigt. Og hvad gør dem overhovedet til “eksperter” – udover at de selv har givet sig selv den titel?

 

Jacob Heinel Jensen kunne da også have fundet “eksperter”, der var mig/os positivt stemt og synes det netop er vigtigt at bruge sin stemme i relevante spørgsmål. Men nej, det gør han selvfølgelig ikke, da hans formål alene er, at ødelægge mit brand. Ja faktisk, har det været hans formål i mange år – på trods af han tidligere forsøgte at overbevise mig om, “at ham kan man altid stole på”. Set i bagklogskabens skyld, er det nok en sætning han har sagt til en del gennem tiden. For derefter at stikke en kniv i ryggen.

 

Tilbage til starten og hvorvidt vi har ytringsfrihed i Danmark. Den sidste uge har for mit vedkommende været vild, det tror jeg de fleste har fornemmet. Jeg stillede for mig at se et simpelt spørgsmål, det blev misforstået og jeg har siden hen også undskyldt for, hvis nogle følte jeg gik overstregen og så mit spørgsmål som udnyttelse af en tragisk situation. Det var ikke min intention og det beklagede jeg i onsdags offentligt. Jeg kunne selvfølgelig ikke drømme om at udnytte en tragedie til egen vinding, det har I da ej heller set mig gøre før. En undskyldning var på sin plads – jeg kan selvfølgelig også godt se indad.

 

Ift ytringsfriheden, så ved alle der har fulgt mig i mine 16 år som offentlig person og ejer af JEWLSCPH, at jeg gerne bruger min stemme. Dem der kender mig fra min gymnasietid og tid på Universitet ved også, at det at bruge min stemme – det er min natur. Jeg føler jeg har et vigtigt ansvar for at bruge min stemme, og det er kun blevet vigtigere som offentlig person, og sætte fokus på relevante emner. Gennem årene har jeg i særdeleshed sat fokus på kvinder og børns vilkår.

 

Men det er altså ikke i orden at bruge sin stemme – hvis du spørger de tre mænd. Sygt – ganske sygt.

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top