Modeuge dag 3

IMG_20150807_173657Så blev det tredje (og sidste) dag i modeugen. Jeg lagde ud med at få hår og makeup sat af Kimie hos Zenz Organic Haircare i Grønnegade. Så direkte hen og se udstillingen The Jewellery Room, der havde valgt den smukkeste location – nemlig Nicolaj Kunsthal lige bag Illum. Super smukt, fed location og velbesøgt – jeg mødte mange spændende mennesker. Love it. Videre til show på Københavns Rådhus med Nicholas Nybro – meget meget smukt, se selv med på vloggen (nederst i indlægget) og lad dig fascinere…. Derefter havde Claudia (Rex) og jeg brug for noget koldt at drikke og tid til hyggesnak – så vupti vi svingede hen forbi JEWLSCPH butikken, hvor vi både hyggede og fandt smykker til Claudia, der snart er aktuel på TV3 med tv-programmet Bikini Island. Super hyggeligt og et dejligt afbræk – velfortjent tøse (funklende) tid. Dagen sluttede med et charity event på restauranten Manzel, hvor jeg var inviteret af knivskarpe Niels Mikkelsen, der er tidligere topchef hos IC Companys og nu bestyrelsesformand og engageret i mange forskellige virksomheder. Derudover brænder hans hjerte for, at hjælpe syge børn i Danmark og han sidder derfor i bestyrelsen for KidsAid Danmark – der bla. via forskellige events samler ind til sagen. Et kendt event er Stjernegolf – men nu er der også KIDS AID ACROSS AMERICA, hvor tidligere fodboldspiller Thomas Sørensen sammen sin hustru cykler tværs over Amerika, og hvor Niels nu lørdag morgen tager over for at joine dem på sidste etape sammen med en bunke andre deltagere. Aftenen var derfor med fokus på denne indsamling – og jeg tager hatten af for dem (og Niels) – super sejt og imponerende. Jeg har selv støttet dem med et beløb – og synes klart DU også skal støtte dem HER. Og HUSK – hver en krone gør en forskel:)

Mit look

_20150807_194257

IMG_20150807_124042 IMG_20150807_185357En travl (og varm) dag, hvor jeg havde lyst til et mere råt look end de tidligere dage, og derfor var hoppet i et par læderleggings (Joseph), silketop (Elsa Adams Handmade) og den FEDESTE blazer i rosa/pink (Just Cavalli). Sandalerne fra Valentino og tasken fra Saint Laurent (begge købt hos Kassandra Sko) – matchede blazerens guldknapper. Til at gøre looket råt havde jeg matchet cool diamantsmykker – og tør jeg sige det? Looket var PERFEKT!

Smykkerne

  • MIDNIGHT diamantøreringe med 1.10 carat singlecut diamanter og sort onyx ædelsten i sort sølv (15.699 kr.)
  • LOVE diamantarmbånd med 0.35 carat singlecut diamanter i sort sølv justerbar lædersnøre (3949 kr.)
  • SINGLE diamantarmbånd med 0.20 carat singlecut diamanter i sort og forgyldt sølv med justerbar lædersnøre (2799 kr.)
  • SQUARED diamantarmbånd med 1.5 carat singlecut diamanter i sort sølv med justerbar lædersnøre (10.199 kr.)
  • CURVE diamanthalskæde med 0.25 carat singlecut diamanter i sort sølv (5849 kr.)
  • LOVE GLAM diamantring med 0.35 carat singlecut diamanter i sort sølv (4249 kr.)
  • CROSSOVER diamantring med 0.82 carat singlecut diamanter i sort sølv (5.499 kr.)

VLOG fra modeugens dag 3 – med en KONKURRENCE…

Begin typing your search term above and press enter to search. Press ESC to cancel.

Back To Top