Jeg tror på, at der en mening med alt. Også modgang. Alle Jer der følger mig, har formentlig lagt mærke til den knap så fede hetz, der har været mod mig de sidste dage på Ekstra Bladet og med journalist Cecilie Guldberg som fanefører. Hun mener hun har en historie om praktikanters dårlige ophold hos os. Jeg ved vi behandler vores praktikanter rigtig godt og giver dem meget ansvar – vi har klart vores på det rene og også rigtig mange glade praktikanter på bagen. Selvfølgelig forholder jeg mig til at Cecilie Guldberg har fundet tre navngivne kilder: Amanda Winther Due, Sofie Vammen og Zahra Sophia Nina Larsen. Tre der var i praktik ulønnet (selvfølgelig selvvalgt – vi har ikke pistoler…) fordi de ønskede at få en masse erfaringer og et indblik i branchen. Uden erfaring fra PR- og marketing og derfor selvsagt også en belastning for en lille organisation som vores. De skal oplæres fra bunden og det er ressourcekrævende – specielt for én af mine kernemedarbejdere (og højt skattede) Susanne Jensen, der er ansvarlig for praktikanternes opgaver, og endda selv er tidligere praktikant. Anyways, praktikanter eller ej – det er ikke specielt sjovt at stå på mål for den personlige hetz der har kørt – hvor KEA endda har udtalt sig uden at have noget som helst belæg eller konkrete klager fra praktikanter. Jeg har pr mail (to gange) bedt Mette Harrestrup sende klagerne – da jeg selvfølgelig gerne vil se disse. Men uden at få retur, de har nemlig ingen! Kort sagt – det er en historie der lugter langt væk. Men hvad andet kan man forvente af en avis som Ekstra Bladet, der lever af at svine folk til!
Men men men jeg tror på karma og det rammer folk i ryggen med dårlig opførsel. Der kommer en dag i morgen. Derfor tror jeg også, at der var en mening med, at det var lige netop i dag, at jeg så videoen “It’s A Brand New Day” med Lighthouse X. I videoen har Søren Bregendal vores MANNICHE Timepieces ur på – og rocker det for vildt sammen med de to andre i bandet: Johannes Nymark og Martin Skriver. Tilsammen udgør de en trio der uden tvivl bliver STJERNER og allerede er godt på vej. Jeg er vild med dem alle tre – og havde også fornøjelsen af, at de spillede til vores velgørenhedsevent i foråret – og fik da også et billede med d’herrer. Og og og – havde jeg ikke været ulykkeligt (med en lykkelig udgang – for han er jo en gentleman) – så blev jeg da smaskforelsket i Søren i videoen her. Han er en charmetrold uden lige, lækker mand og årene har kun gjort ham endnu pænere…. Meeeen han er også en rigtig god ven – og der forbliver det, forelsket har jeg været;)
Rigtig god weekend til Jer alle – og husk vi har kun et liv, og det er vigtigt vi omgiver os med alt den kærlighed vi kan og ikke mindst fortjener. Kys fra mig.