Backstage Smykketrends

Silkeborg… og minder

IMG_20150717_225101 IMG_20150717_225140 IMG_20150717_225210Det siges at tiden læger alle sår…. Men jeg må erkende at ja, tiden læger noget – men ikke alt. Hvorfor siger jeg dette? Fordi jeg her besøger den by der fylder allermest i min barndoms bevidsthed – særligt i sommertiden. Silkeborg. Min mor er opvokset i Silkeborg hos min mormor – og min bror og jeg har tilbragt utallige sommerferier (ferier, weekender you name it) hos vores elskede mormor i Silkeborg. Jeg har derfor RIGTIG mange minder fra byen og af samme grund elsker jeg den. Men af samme grund er det også rigtig hårdt at være tilbage – for min mormor er ikke blandt os længere. Ja, det er 5 år siden vi mistede hende, og tiden har da også læget noget. Men den vil ALDRIG læge alt, min mormor vil for altid være savnet. Ligesom med så meget andet i livet, så har jeg dog et valg. Jeg kan vælge at lade mig begrave i sorgen – eller jeg kan vælge at mindes min mormor og huske hende og alle de stjernestunder vi havde sammen. Jeg vælger det sidste – med en tåre eller to i øjnene. Jeg ved at min mormor sidder deroppe og kigger med, jeg ved hun vil være stolt af mig og resten af Manniche-mafiaen og alt det vi har opnået og fortsat kæmper for. Jeg ved hun beskytter os alle og sender en masse kærlighed. Og jeg takker hende for min mor, og for alt det vi har lært og fået med fra hende. Bla. en kærlighed til smykker….. TAK mormor – og billedet her fra Hjejlen i Silkeborg til dig, til ære for dig og alle vores stjernestunder.

Har du også en særlig person du har mistet og mangler i dit liv? Husk at det er OKAY at savne – også mange år efter tabet. Kærlighed koster, kærlighed kan være hårdt – men kærligheden er også det der gør livet værd at leve. BUM!

Og så til noget helt andet – mit look. Mormor ville nok synes det er liiiiidt specielt med en ternet skjorte til nederdel og stilletter. Jeg er vild med det. Mormor ville til gengæld elske smykkerne, det ved jeg bare. Hun ville elske kombinationen af røgtopas med rosenkvarts og hvid topas ædelsten o rosa forgyldt sølv. Lækkert og elegant. Bemærk desuden hvordan jeg har kombineret to halskæder i samme længde – et råt og fortsat super elegant look.

Smykkerne

  • FALLING DROPS øreringe med røgtopas i rosa forgyldt sølv (2699 kr.)
  • PURE DROP halskæde med røgtopas ædelsten i rosa forgyldt sølv (1149 kr.)
  • ENCHANTED halskæde med rosenkvarts og hvid topas ædelsten i rosa forgyldt sølv (1449 kr.)
  • ENCHANTED ring med rosenkvarts og hvid topas ædelsten i rosa forgyldt sølv (1199 kr.)
  • SINGLE GEM ring med rosenkvarts ædelsten i rosa forgyldt sølv (899 kr.)
  • GLACIER diamantring med 2.15 carat singlecut diamanter i sølv (33.999 kr.)
  • DIAMOND CIRCLE diamantring med 0.343 carat brilliantslebne diamanter i 18 karat hvidguld (29.999 kr)
  • MARVELOUS armbånd med rosenkvarts ædelsten i rosa forgyldt sølv (5999 kr.)

Skjorten er fra Rails LA, nederdelen er fra wolford (super smart – det er en tube, der kan bruges som kjole, top, nederdel – whatever you like), stiletter fra Miu Miu købt hos Kassandra Sko.

OBS er du i det midtjyske – så smut forbi Silkeborg, det ER en fantastisk by der byder på mange oplevelser og den smukkeste natur qua bla. Gudenåen og Himmelbjerget. Så besøg byen, tag en tur på Silkeborg Søerne med Hjejlen og nyd omgivelserne. Det vil du ikke fortryde.

Relaterede indlæg

4 Kommentarer

  • Svar
    Bitten
    18. juli 2015 den 10:34

    ❤️

  • Svar
    helle
    19. juli 2015 den 20:31

    ”Sorg er en kærlighed, du ikke kan blive af med.
    Du har lyst til at sige, jeg elsker dig, men det kan du ikke mere.
    Du kan ikke komme af med det, der er ikke nogen at sige det til.
    Det er det, der gør så ondt.”

    “Johannes Møllehave”

  • Skriv kommentar