Rød løber Smykkestyling

STEPPEULVEN (E)…

step02step03stp01

Hash, stoffer, sex i fri dressur – det er præcis det mange forbinder med de glade 60’ere. Det må da bestemt også siges var det “menuen” stod på i går, da jeg var til gallapremiere med min veninde Stasia i Bremen Teatret på den nye danske film STEPPEULVEN af Ole Christian Madsen. Filmen er baseret på en virkelig historie om fredsaktivisten Eik Skaløe, hans forhold til Iben, stoffer, det “frie liv” og ikke hvad der gjorde, at han endte med at blive landskendt som forsanger i bandet “Steppeulvene”. Et band der stod bag den legendariske rockplade “HIP” – dansk rocks “Jellingesten”. Steppeulvene havde en meget kort levetid – Eik endte med at begå selvmord som 25-årig i 1968 – albummet udkom i 1967. Men trods den korte levetid har han sammen med Steppeulvene dannet grundlag for rigtig meget musik efterfølgende – det siges endda han var med til at Kim Larsen begyndte at synge på dansk.

Anyway hvad synes jeg om filmen? Den var SINDSYGT god – ikke mindst takket være nogle sublime skuespilpræstationer – hvor jeg især må fremhæve Joachim Fjelstrup – i rollen som Eik – og Johannes Nymark i rollen som Henrik, Ibens kæreste nr 2. D’herrer var i den grad med til at gøre filmen til noget helt særligt – selvfølgelig sammen med resten af teamet.

Læs mere om filmen HER – og få et indblik i hvad der egentlig skete i de glade 60’ere;)

Et minuts stilhed…

Enhver premiere er noget helt særligt, det er en særlig aften for hele teamet og ikke mindst instruktøren. Men i går var på mange måder en HELT særlig aften – og da Ole Christian Madsen efter filmen fik ordet sætte han en særdeles sørgelig, men også velberettet sammenhæng til weekendens forfærdelige terrorangreb, der kostede to mennesker livet. Det ene offer var filminstruktøren Finn Nørgaard – som i 1988 producerede dokumentaren Kun for forrykte ? Eik Skaløe og Steppeulvene, instrueret af Ole Christian Madsen…. Ole Christian Madsen bad derfor os alle om et minuts stilhed – for både Finn og Dan (det andet offer). Det var et smukt minut og meget på sin plads. Jeg blev i den sammenhæng også bekræftet i, at vores ytringsfrihed er og bliver essensen i demokratiet – og film er en vigtig del af denne, da de afspejler samfundet og er et “talerør” i mange sammenhænge.

Mit look

Til enhver premiere er looket vigtigt, og i går var jeg hoppet i et par shorts fra Balmain – købt hos Elviro by Cordelia – en skjorte fra Tibi, stiletter fra Prada – købt hos Kassandra Sko – samt en taske fra Chanel. Jeg var gået i total grønt mode – og smykkerne var derfor også primært med grøn onyx, og diamanter.

Smykkerne

  • NOBLE øreringe med 2.15 carat singlecut diamanter og grøn onyx (16.699 kr.)
  • MARQUISE green halskæde med 0.75 carat singlecut diamanter og grøn onyx (8049 kr.)
  • DROPS diamantring med 0.35 carat singlecut diamanter og grøn onyx (3699 kr.) – jeg havde kombineret to af slagsen sammen.
  • FLOWER diamantring med 0.69 carat singlecut diamanter (12.399 kr.)
  • TWISTED DREAM diamantring med 1.1 carat singlecut diamanter (8099 kr.)
  • SQUARED diamantring med 0.82 carat singlecut diamanter (5.499 kr.)

Hår og makeup var sat af Katharina fra Frisør Zenz Organic Haircare i Grønnegade.

 

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar