Backstage Smykkestyling

Kvinder – you CAN do it!

Skærmbillede 2015-05-06 kl. 17.45.32

Kvinder er kvinder BEDST! Ja ja, jeg er også vild med mænd, men igen i går blev jeg bekræftet i, at der er særlig stemning, når det kun er kvinder der er samlet. Sammen med 8 andre seje kvinder, var jeg medarrangør på kvindeeventet “Kvinder, Kant & Stil” i lækre omgivelser hos Rønne & Lundgren – med fokus på livet som selvstændig.

Til at fortælle om livet som selvstændig ud fra egne erfaringer var jeg selv, Stasia Hallas (Stasia Couture), Anne-Mette Sølbeck (Nordic Night), Pennie Sølbeck (Chokochokoyeah – der også stod bag de smukke “logolader” på billedet herover), Thea Juhl Thorup (Vølve), Kirsten Bjørnsbo (Malika) og Hanne Lodberg (Club B). Som supplement til os, gav Mette Holmgaard (formuerådgiver SKAGEN fondene) gode tips til, hvordan man investerer sit overskud bedst – og Therese Kemp (Advokat, Rønne & Lundgren) fortalte om, hvorfor ALLE bør have en ægtepagt med særeje – og et klart testamente over friarven. Det var super spændende at høre alle oplæg og jeg blev i den grad selv klogere. Det er HELT sikkert, at den dag jeg bliver gift, så skal jeg have en ægtepagt – også selvom jeg selvfølgelig tror på, at kærligheden varer resten af livet….

Efter vores oplæg var der “fri leg” og alle gæsterne kunne besøge os hver i sær på vores stande – mens de blev forkælet med tapas og vin. Jeg var også selv på vores stand og hjælp (rigtig) mange kvinder med fif og fiduser til smykkestyling – I LOVE IT.

En super aften og KANON stemning.

Se herunder tre klip fra mit oplæg – måske det kan inspirere dit til dit liv som selvstændig…..

MIN FORRETNING & FOKUS – se HER

PRODUKTET – se HER

SMYKKESTYLING – se HER

Jeg håber du – trods de lidt rystede optagelser bliver en smule klogere på hvad der driver mig, og måske bliver inspireret til dit eget liv som selvstændig. Det gælder om at følge sin passion – og så knokle for det;)

Var du med til eventet i går? Så kom gerne med ris, ros og gode forslag til næste event – bare send mig en mail.

Relaterede indlæg

Ingen kommentarer

Skriv kommentar